Walk the World - Skive

Slut op om kampen mod sult
Søndag 6. juni 2010

Søndag 6. juni 2010 inviterer Soroptimist International Skive til en flot gåtur gennem Skive Ådal. Gåturen er en del af det globale Walk the World-initiativ, som hvert år samler folk fra hele verden til en global gåtur mod sult.

Turen starter kl. 11.00 på parkeringspladsen ved Uddannelsescenter Hilltop, Arvikavej 4, 7800 Skive. Herfra går vi på stier gennem Skive Ådal i et naturskønt område med et rigt og spændende fugle- og planteliv. Der vil være mulighed for at få svar på spørgsmål om ådalens flora og fauna undervejs på turen, som afsluttes med mulighed for at købe en sandwich + 1 vand til 25 kr.

Tilmelding
Du kan gå med ved at donere kr. 100 (børn under 16 år deltager gratis). Pengene går dels til Soroptimist Internationals ”Go for Water” projekt i Sierra Leone og dels via Stop Sult Fonden til FNs Fødevareprograms (WFP) skolemadprogram i Tanzania. For kun kr. 300 kan et barn i Tanzania sikres skolemad i et helt år.
Tilmelding kan ske på dagen eller ved indbetaling på bankkonto i Sparbank: Reg. Nr. 8500, kontonr. 265 1808 297.
For yderligere information kontakt arrangør Ellen Mehlsen på tlf. 97 52 85 29 eller email ellenmehlsen@privat.dk

Gåturen arrangeres af Soroptimist International, der arbejder for fremme af menneskerettigheder og for forbedring af kvinders vilkår i alle lande. Vi er neutrale i parti-politiske og religiøse spørgsmål og lægger vægt på at skabe et bredt netværk mellem kvinder.
(www.soroptimist-danmark.dk)