Slut op om kampen mod sult
Søndag 6. juni 2010
Søndag 6. juni 2010 inviterer Soroptimist International Ribe til en flot gåtur i Varminglund Plantage. Gåturen er en del af det globale Walk the World-initiativ, som hvert år samler folk fra hele verden til en global gåtur mod sult.
I Ribe starter vi kl. 13.00 fra Varminglundvej og begiver os ud på en smuk tur gennem Varminglund Plantage. Undervejs vil skovfoged Else Lei guide os og fortælle om plantagens flora og fauna, mens vi kan nyde kage medbragt af arrangørerne. Husk selv at medbringe vand og kaffe/the.
Du kan gå med ved at donere kr. 100 (børn under 16 år deltager gratis). Pengene går via Stop Sult Fonden til FNs Fødevareprograms (WFP) skolemadprogram i Tanzania. For kun kr. 300 kan et barn i Tanzania sikres skolemad i et helt år.
Tilmelding
Tilmelding skal ske senest torsdag 3. Juni ved henvendelse til arrangør Lilian Laursen på tlf. 7514 1335, mobil 4027 2516 eller email lilian@laursen.as
Gåturen arrangeres af Soroptimist International, der arbejder for fremme af menneskerettigheder og for forbedring af kvinders vilkår i alle lande. Vi er neutrale i parti-politiske og religiøse spørgsmål og lægger vægt på at skabe et bredt netværk mellem kvinder.
(www.soroptimist-danmark.dk)
Danish United Nations Association & World Food Programme Nordic Office © 2010