Walk the World - Århus

Slut op om kampen mod sult
Søndag 6. juni 2010

Tag med når Soroptimistklubberne Århus og Århus Kraka søndag 6. juni inviterer til vandretur til fordel for afrikanske skolebørn. Gåturen er en del af det globale Walk the World-initiativ, som hvert år samler folk fra hele verden til en global gåtur mod sult.

Ruten
Turen starter kl. 11 på parkeringspladsen ved Moesgaard Museum med en peptalk v/vicedirektør fra Århus Universitet Louise Gade. Herfra går turen gennem parken bag Moesgaard Museum, gennem Marselisborg Skov langs Giber Å ned til Moesgaard Strand, op igennem Fløjstrup Skov og tilbage gennem parken ved Moesgaard Museum. Der vil være underholdning, salg af mad og drikke og fine præmier fra Pilgrim, 10-4 Tømmerhandel & Byggecenter samt netbutikken Bezzer.dk. Efter turen er der mulighed for at købe mad og drikke.

Du kan gå med ved at donere kr. 100 (børn under 16 år deltager gratis). Pengene går via Stop Sult Fonden til FNs Fødevareprograms (WFP) skolemadprogram i Tanzania. For kun kr. 300 kan et barn i Tanzania sikres skolemad i et helt år.

Tilmelding
Tilmelding kan ske på dagen.
For yderligere information kontakt arrangør Kirsten Lindberg på tlf. 8694 5076 eller email kianli@mail.tele.dk

Gåturen arrangeres af Soroptimist International, der arbejder for fremme af menneskerettigheder og for forbedring af kvinders vilkår i alle lande. Vi er neutrale i parti-politiske og religiøse spørgsmål og lægger vægt på at skabe et bredt netværk mellem kvinder.
(www.soroptimist-danmark.dk)