Fakta om sult
Sult er mere og andet end blot en tom mave. Sult betyder, at man ikke får den daglige næring,
som er nødvendig for at leve et fuldt aktivt, produktivt og sundt liv.
Flere end 200 millioner børn verden over er underernærede i dag. Disse børn har højere
risiko for at få sygdomme og infektioner, og samtidig kan de få alvorlige og uoprettelige skader på deres
mentale og fysiske helbred.
Global sult
- 852 millioner mennesker har ikke nok at spise - det er flere end befolkningen i USA, Canada og EU - tilsammen
(Kilde: FAO & The State of Food Insecurity in the World, 2003)
- Sult og fejlernæring udgør den største globale sundhedsrisiko og dræber flere mennesker end AIDS, malaria og tuberkulose gør tilsammen
(Kilde: WHO - World Health Report 2002 - WHO 2003)
- Hvert sjette sekund dør en person, fordi han eller hun var sulten
(Kilde: FAO State of Food Insecurity in the World 2003)
- Alle har brug for 2.350 kalorier hver dag. 54 lande producerer ikke nok til at brødføde deres befolkning
(Kilde: FAO - Mapping of the Food Supply Gap 1998; Bread for the World Institute - Hunger Basics FAQ)
- I 1990'erne faldt global fattigdom med 20%. Antallet af sultende steg med 18 millioner
(Kilde: Food as Aid: Trends, Needs and Challenges in the 21st Century)
Vi KAN gøre noget ved sult i verden
- For 1,25 kr kan du give et sultent barn i skole mad for en dag
(Kilde: WFP School Feeding Global Report, 2003)
- Forskning viser, at gratis skolemåltider kan øge elevernes fremmøde med 100% og forbedre deres præstationer
(Kilde: WFP Facts and Figures on Child Hunger)
- Den gennemsnitlige daglige udgift til mad i de udviklede lande er 65 kr. WFP's madrationer koster under 2 kr om dagen
(Kilde: WFP Hunger Facts, February 2003)
- Én uges landbrugsstøtte til en landmand i de udviklede lande ville dække de årlige omkostninger til fødevarebistand
(Kilde: Bread for the World Institute, Agriculture in the Global Economy 2003)
- FN's Udviklingsprogram, UNDP, anslår, at de basale sundheds- og ernæringsbehov for verdens fattigste kunne dækkes for yderligere 85 milliarder kr. Kæledyrsejere i USA og Europa bruger mere på dyrefoder hvert år
(Kilde: Bread for the World Website)
Tilmeld dig Walk the World her på hjemmesiden, hvis DU vil gå med i kampen mod sult